Frisk kaffe

Hvorfor skal jeg drikke frisk kaffe?
Der er ikke noget bedre end friskbagt brød, der lige er kommet ud af ovnen. Efter nogle dage er det nærmest uinteressant, men selv efter nogle få timer falder smagsoplevelsen drastisk. Jo friskere det er, des mere træder de ønskede smagsstoffer frem: Derfor må det må være vigtigt at komme så tæt på fremstillingstidspunktet som muligt.

Det er ikke spor anderledes med kaffe.
Desværre har de færreste prøvet at drikke friskristet kaffe.
Al kaffen man køber i supermarkedet har en “sidste salgsdato”, som er længere end et år fremme. På grund af vaccuumpakning og diverse tilsætninger holder kaffen sig på et drikkeligt niveau – men frisk er den i hvert fald ikke.

10 dage efter at kaffen er ristet, har den hele bønne mistet ca. 50 % af sine smags- og aromastoffer. Det samme sker med den malede bønne allerede efter fire dage.

Bl.a. derfor finder man heller aldrig kaffer der er ristet i oprindelseslandet – f.eks. Kenya. Dertil kommer, at de enkelte lande har hver deres smagsfavoritter både hvad angår blandinger og og ristningsgrader, mørk – mellem eller lys

Kaffesmagning

Kaffesmagningens kunst!
Da vi ikke har ansat professionelle “cuppers”, har alle medarbejdere på A´Roma og nogle andre erfarne kaffedrikkere lagt næser og ganer til talrige prøvesmagninger over en længere periode.
Udfra disse tests har vi udvalgt nogle sorter, som vi selv kan stå inde for. Vi tror, at disse vil falde i smag for et kræsent publikum, der synes, livet er for kort til dårlig kaffe.
Der findes en masse litteratur – og ligeså mange meninger om smag – men vores filosofi er: prøv selv!
Der er nogle fysiologiske forhold, omkring ganen og tungen, der bestemmer, hvad og hvordan vi smager. Vores livsstil indfluere, f. eks. hvis man er ryger, og vi begrænses måske af mangel på ord, af det vi oplever (smager).
Det vigtigste er imidlertid, at vi en gang imellem tager os tid til fordybelse, forholder os en smule kritiske, til det vi putter i munden og tager stilling – også selv om vi ikke kan sætte ord på det.
En lille hjælp i kaffesmagningens svære kunst kunne være at bidrage med nogle af de mest benyttede smagsudtryk, der bruges i forbindelse med kvalitets bedømmelse i al kaffesmagning:

Aromaen:
Er duften fra kaffen. Lugt og smag hænger uvægerligt sammen. I vinens verden ville man bruge udtrykket “bouquet”. Uden lugtesansen ville man ikke kunne smage ret meget, men i første omgang er den et yderst vigtigt førstehåndsindtryk – og evt. en stor nydelse i sig selv.

Smagen:
Er helhedsindtrykket som kombinerer alle sanserne til et samlet indtryk. Da meget kolde og meget varme ting til dels “bedøver” vores smagssans, er det bedst at smage ved en relativ lav temperatur. Erfaringen er også, at smagen optimeres ved anden eller tredie mundfuld, da gane, tunge m.m. da har optimeret (indstillet) sig på det, man putter i munden.

Syrlighed:
Ofte brugt i forbindelse med kvalitetsbestemmelse af kaffen. Syrlighed giver kaffen karakter og skarphed. Kvalitetskaffer som dyrkes på højereliggende arealer, er dem med højt syreindhold. Syrlighed kan beskrives som blomsteragtig, citrusagtig eller lignende.

Krop/fylde:
Kan beskrives som fed og cremet. En fornemmelse af fyldighed og styrke. En kaffe med god krop/fylde vil blive hængende i ganen længe efter, at den er drukket – man kan glæde sig over den længe.

Åbningstider

Man: Lukket
Tir – fre: 10.00 – 15.00
Køkkenet lukker kl. 14.00

Kontakt

følg os

SMILEY RAPPORT