Om vores kaffer

Vores kaffer er mellemristede og består af 100% Arabicabønner.
Espressokaffen er mørkristet, egen blanding og består af 100% Arabica. Vi har i øjeblikket 9 forskellige kaffer,
som adskiller sig fra hinanden, men som alle er kendetegnede ved, at det er håndplukkede vaskede arabicakaffer
af meget høj kvalitet. Som noget enestående er vores kaffer altid helt friskristede fra vores eget kafferisteri,
 hvilket er en ligeså vigtig del som selve kvaliteten af bønnern
.

Mexico, økologisk

Denne kaffe er sammensat af udsøgte arabica-bønner fra Chiapaz-området i Mexico. Kaffen er dyrket i plantager som ikke har anvendt kunstgødning eller sprøjtegifte i mindst 5 år. Kaffen har en fin afrundet smag, med en frisk syrlighed og en god fylde

Mexicansk kaffe kommer fra de syd-centrale og sydlige regioner af landet.
Den sydligste og en af de bedste af regionerne er Chiapas, hvor vores kaffe kommer fra.
Af andre regioner kan nævnes Orizaba, Vera Cruz og Oaxaca.
Den kendte – og virkelig velsmagende – elefantbønne hvis rigtige navn er Maragogype, kommer bl.a. fra Mexico og som navnet antyder er det en meget stor bønne.

Kategoriseringen hedder: SHG (strictly high grown), HG (high grown)og Altura.

En stor del af den Mexikanske kaffe er økologisk, hvilket oftere skyldes mangel på penge til kunstgødning og sprøjtemidler end egentlig vilje til økologisk dyrkning.

Generelt kan man vente en mild kaffe med en mellem krop og mellem syrlighed men med store variationer mellem de forskellige regioner.

Smagsegenskaber
100 % arabica. Fin aroma og blød krop. Mellem syrlighed. En “allround” kaffe, der er velegnet til både “morgen” og “midt på dagen” nydelse.

IMG_1784
IMG_1786

Peru, økologisk

Kaffe er en af Perus hoved afgrøder, den opretholder livet for mange fattige familier, som arbejder på små kaffefarme ved foden af Andesbjergene. Peru er nytilkommen til verdens kaffehandel, selvom landet har dyrket kaffe længe. Dette skyldes den senere tids fokus på økologisk kaffedyrkningen, der gjort, at Peru nu forbindes med økologisk kaffe.  

Smagsegenskaber
100 % arabica. Kaffe fra Peru er kendetegnet ved en fin “krop”. Den har en god mellem syrlighed, sam ent mild og behagelig sød smag.

Maragogype, Elefantbønne

Bønnen der også kaldes “elefantbønnen” er verdens største, og er en ekstra udsøgt vasket Arabica kaffe fra Mexicos højland. Bønnerne er de flotteste og bedst udviklede, med en skøn rund liflig, let cremet og fyldig aromatisk eftersmag.

Bønnen der er verdens største, er en ekstra udsøgt vasket Arabica kaffe fra Mexicos højland. Bønnerne er de største, flotteste og bedst udviklede og udgør i bedste fald 1 % af høsten. Maragogype – også kaldet “elefantbønnen”, har en skøn liflig, let cremet og frisk fyldig aromatisk eftersmag. Kaffen dyrkes af små familiebrug der håndplukker alle bønnerne.

Smagsegenskaber
100 % arabica. Maragogype bønnen – der er verdens største – har en skøn, rund, liflig, let cremet og frisk fyldig aromatisk eftersmag.

IMG_1780

Kenya

Den gode vulkanske jord på Mount Kenya og en nænsom behandling af bønnerne, er med til at give en karakteristisk intens smag – som gør denne Kenya kaffe til noget af den bedste i verden. Kaffen har en markant syrlighed og fyldig krop.

Kaffer fra Kenya er nok mest kendt fra filmatiseringen af Karen Bliksen’s liv i filmen “Out of Africa”, der beskriver de vanskeligheder der er med at starte sin egen kaffefarm op.

Mount Kenya er beliggende i det centrale højland, et par hundrede kilometer nord for ækvator og har som det eneste bjerg i Afrika permanent gletsjer.
Mount Kenya er med sine 5.199 meter det næsthøjeste bjerg i Afrika.
Det er et uddødt vulkansk bjerg som man mener har været ikke mindre end 6.500 meter højt og har rester af 12 gletsjere.

Den første kaffe kom til Kenya fra Etiopien i slutningen af det 19 århundrede.

Kenya er det øst Afrikanske kraftcenter for kaffe og kaffer herfra regnes som nogle af de bedste i verden og ikke uden grund.
Deres kvalitetskontrol er metodisk og funktionel, bønderne er veluddannede og de har noget af det mest avancerede maskineri indenfor kaffeindustrien.

Generelt er Kenya kaffe en stærk kaffe med frugtagtig smag der ligger sig fra den forreste til den bageste del af ganen og med en høj grad af syrlighed.

Klassificeringen af typerne foregår i rækkefølgen fra “PB”, “Peaberry”, “AA-Plus-Plus”, “AA Plus”, “AA”, “AB”, og så videre der nedad.
Den mest almindelige i Danmark er AB og den vi sælge i kafferisteriet er en AA.

Smagsegenskaber
100 % Arabicakaffe. God frugtagtig syrlighed, skarp og med god krop og fylde. Særdeles velegnet med mælk til f.eks. Cappuchino eller Lätte.

Espresso

Vores espressoblanding er lidt mørkere ristet og indeholder kun bønner fra ovennævnte sorter.

Smagsegenskaber
Egen blanding. Aromatisk, blød og cremet og med middel krop. Lille syrlighed. Chokoladeagtig med en snert af lakrids i eftersmagen.

IMG_1783
IMG_1791

Mocca

Denne specielle kaffe – fra kaffens oprindelsesland, Yemen – regnes for at være fantastisk god. Den stammer fra Sidamoregionen i Etiopien og er dyrket i 1200-1700 m’s højde. Den har en middel syrlighed og en fyldig krop. En typisk etiopisk kaffe.

“Navnet Yemen kan udlægges som “til højre”, set fra den østvendte bedende i Mekka; men det kan også forstås som “velstand” og stemmer i så fald med oldgræske og romerske forfatteres betegnelse Det Lykkelige Arabien (Eudaimon Arabia; Arabia Felix). Lykkenavnet hentyder til, at Nordyemen rummer Arabiens bedste landbrugsområder, mens Sydyemen kontrollerer den vigtige handelsrute gennem Bab al Mandab (Bab-el-Mandeb).

Mocha: al-Mukha; by i Yemen, ved Røde Hav; tidligere hovedudførselshavn for kaffe, hvoraf navnet mokka”.

Smagsegenskaber
100 % arabica kaffe, fyldig og god aroma. Mættende med megen krop. En kraftig, men blød og rund kaffe. Lidt syrlighed uden at blive skarp. En virkelig god “after dinner” kaffe.

Aroma Blend

I anledning af vores 25 års jubilæum, august 2020, blev der lavet en helt speciel Cafe Aroma kaffeblend. Vores Aroma Blend er en blanding af Fancy Brazil, Colombia og Kenyakaffer, og 100% Arabica. . Brazil kaffe er ofte basen i mange kaffeblandinger. Fancy Brazil fra “Sul De Minas” i den sydøstlige del af Brasilien harmonerer i særlig grad med andre kaffe.

Smagsegenskaber 
Kaffen er fyldig, blød og rund, med en middelfrisk syrlighed og med noter af mørk chokolade, marcipan og nødder

IMG_1782

Åbningstider

Man: Lukket
Tir – fre: 10.00 – 15.00
Køkkenet lukker kl. 14.00

Kontakt

følg os

SMILEY RAPPORT