Høst og forarbejdning af afgrøden!

Kaffeproduktionen kan opdeles i to hovedprocesser, nemlig høsten og forarbejdningen.

Høsten af bønnerne kan foregå på to forskellige måder. Ved håndplukning og ved maskinkraft.

Håndplukning er den mest benyttede og også den bedste for at opnå en god kvalitetskaffe.
Håndplukkeren er nænsom og udvælger kun de modne bær.

Høstarbejderens metode minder mere om maskinmetoden og foregår ved enten at lade fingrene glide langs grenene eller slå på grenene med stokke, så både modne og umodne bær falder ned. En maskine gør næsten det samme, da den kører ned gennem rækkerne af træer og ved hjælp af nogle stokkeligende arme på siden, “banker” de ind i træer og grene, hvorved bærrene falder til jorden.

Når bærrene er plukket, skal kød og hinder skilles fra bønnerne. Dette kan gøres på den tørre (uvaskede) eller den våde (vaskede) metode.

Den tørre metode er den enkelste og bruges mest på små plantager og i områder med vandmangel.
Bønnerne spredes ud over store arealer og rives jævnligt, så solen kan tørre dem. Om aftenen dækkes de til med presenninger, for at holde nattens fugtighed væk.
Efter ca. tre uger er kødet tørt nok til, at det kan fjernes, og dette gøres ved hjælp af maskiner.
Herefter er de grønne bønner klar til sortering og afskibning.

Den våde metode er mere omkostningsfuld, da den kræver mere udstyr, tid og vand.
Den væsentligste forskel mellem uvaskede og vaskede bønner er, at ved den vaskede metode undergår bønnerne en gæringsproces.
Først skylles de grundigt i masser af vand, så det ydre skind fjernes. Herefter fjernes kødet (de afpulpes) i en maskine, for til sidst at havne i en gæringstank i godt og vel et døgns tid.
Herefter er processen som ved den uvaskede metodet. Bønnerne spredes ud på store arealer eller net til tørring over en periode på ca. to uger.

Det sidste led inden afskibning er sortering og klassifisering.
Der findes ingen internationale standarder (kun nationale) for klassifisering af en bønnes kvalitet.
Dog er der enighed om sortering i forhold til størrelse, så man kan være sikker på, at en bønnesort fra samme sortering har en ensartet størelse.
En af metoderne til dette er at måle størrelsen ved hjælp af en plade med huller. Herpå lægges bønnerne, og dem der falder igennem, er for små.

Der findes flere metoder til sortering, men håndkraft er stadig den billigste.
Nogle steder sorteres bønnerne med pneumatik, f. eks. hos ILLY i Italien. En maskine, hvor hver bønne bliver gennemlyst og vurderet, og hvor de dårlige bønner sorteres fra ved et “pust”. Denne metode kræver særligt udstyr, der også er meget dyrt.